Vi søger en controller med fokus på løn, budget og økonomi

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

Om stillingen

Som controller bliver du en del af vores sekretariat, hvor du kommer til at arbejde med løn, budget og økonomi i et tæt samarbejde med vores økonomi- og administrationschef. Vi anvender systemer som HR-løn SLS, Power-Bi, Navision STAT, Uddata+ og Excel, og det er den fordel, at du har kendskab til disse.

En af dine væsentligste opgaver bliver at arbejde med og varetage alt, der vedrører løn. Derudover indebærer stillingen blandt andet følgende:

  • Refusioner
  • Fraværsregistrering af personale
  • Ferie og ferieafregning
  • Lønrapporter
  • Måneds- og kvartalsopfølgning
  • Afstemninger
  • Klargøring af materialer til revisor og kontakt til revisor
  • Aktivitetsindberetninger til UVM
  • Bogføringsopgaver
  • Moms
  • Budgetlægning og kontrol
Dine kvalifikationer

Profilen, vi søger, har en relevant uddannelse inden for økonomi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Statens Administration (SAM) og deres systemer. Derudover forventer vi, at du har et godt humør og gåpåmod.

FGU Trekanten tilbyder

Du får din daglige gang på vores skole på Boulevarden i Vejle, hvor du kommer til at referere til vores økonomi- og administrationschef. I FGU Trekanten tilbyder vi:

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor alle har et fælles mål om at skabe de bedste rammer for den enkelte elevs udvikling, trivsel og læring.
  • Et stærkt udviklingsmiljø, hvor mange medarbejdere involveres.
  • Et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet.
  • Formel uddannelse til alle ansatte.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant organisation og på basis af din baggrund og erfaring. Ansøgningsfristen er åben, og vi indkalder løbende til samtaler. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Din ansøgning skal sendes elektronisk på Jobindex med vedhæftning af CV og eksamenspapirer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores økonomi- og administrationschef, Bendy Kjær Ipsen, på 20983390 og bki@fgutrekanten.dk.

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk