Matematik- og engelsklærer til nyt hold for unge med autisme i Grindsted

Efter sommerferien starter vi endnu et hold for unge med autisme på vores skole i Grindsted. Derfor søger vi en engageret matematik- og engelsklærer, som også skal være kontaktlærer for eleverne.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med lærerne på A-holdet, som er skolens eneste nuværende hold for unge med autisme. Det nye hold adskiller sig fra A-holdet ved at have et større fokus på elevernes næste uddannelses- og/eller jobvalg. Her er eleverne i højere grad klar til at besøge andre ungdomsuddannelser, komme i erhvervstræning hos lokale virksomheder og blive mere afklaret ved at besøge skolens øvrige hold.

Vi udvider med endnu et hold på grund af den store interesse, og fordi der er et behov for et tilbud til de unge med autisme, der er kommet længere i deres udvikling mod uddannelse og job. Holdet udvikles i samarbejde med Billund Kommune.

Hvem er du?

Vi søger en medarbejder, der har lyst til at arbejde med FGU-målgruppen, og som har en anerkendende tilgang til eleverne. Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet matematik- og engelsklærer
  • har stor viden om og kendskab til unge med autisme
  • har lyst til og evner for at være sammen med eleverne, når de besøger andre uddannelser og virksomheder i lokalområdet
  • er udviklingsorienteret og kan samarbejde med kommunale partnere og virksomheder
  • kan arbejde proces- og målorienteret med den enkelte unge og med hele holdet
  • kan samarbejde med kollegaer i teams
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv.
Tværfagligt fællesskab og frie rammer

På skolen i Grindsted bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder ambitiøst og dedikeret for at levere den bedste undervisning. Vi vægter kollegial sparring og samarbejde højt. Vi tilbyder desuden:

  • et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • mulighed for uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og på basis af din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfristen er den 23. juni. Første samtale er den 26. juni, og anden samtale er den 28. juni. Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2024. Din ansøgning skal sendes via Jobindex her.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens uddannelseschef, Charlotte Berthold.

{{item.name}}

{{location.name}}

{{selectedPerson.name}}
  • {{location.name}}
11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.