Praksisorienteret dansklærer til FGU-skole i Vejle

Vi søger en kompetent og relationsstærk dansklærer til vores skole på Boulevarden i Vejle. Her skal du kunne undervise i dansk på forskellige hold på både produktionsgrunduddannelsen (PGU) og den almene grundudannelse (AGU). Det er en fordel, hvis du også kan undervise i dansk som andetsprog og/eller samfundsfag.

Du kommer til at samarbejde med de andre lærere i dit team om at planlægge praksisnær og helhedsorienteret undervisning. På PGU skal undervisningen i dansk kobles med og understøtte det enkelte holds faglige tema.

Hvem er du?

Du er motiveret for at arbejde med FGU-målgruppen, og du har en anerkendende tilgang til eleverne. Vi søger en engageret person, der ønsker at støtte hver enkelt elev i deres faglige, sociale og personlige udvikling. Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet dansklærer – og det er en fordel, hvis du også kan undervise i dansk som andetsprog og/eller samfundsfag
  • har et helhedsorienteret perspektiv på unges læring og udvikling
  • har lyst til at indgå i udviklingsprojekter inden for dit faglige felt
  • formår at indgå i fælles undervisningsforløb med andre lærere i dit team
  • er udviklingsorienteret og trives med at have en foranderlig hverdag
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Vejle Kommune – såsom lokale virksomheder og den kommunale ungeindsats (KUI)
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv.
 Tværfagligt fællesskab og frie rammer

Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder ambitiøst og dedikeret for at levere den bedste undervisning. Vi vægter kollegial sparring og samarbejde højt. Vi tilbyder desuden:

  • et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
  • et spændende og bredt fagligt udbud
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • mulighed for uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og på basis af din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. juni. Vi holder første samtale den 25. juni og anden samtale den 27. juni. Vi forventer, at du kan tiltræde den 1. august 2024. Din ansøgning skal sendes via Jobindex her.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens uddannelseschef, Torben Palle Nielsen.

{{item.name}}

{{location.name}}

{{selectedPerson.name}}
  • {{location.name}}
11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.