Rengøringsassistent til vores skole i Middelfart

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en ny uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

Vi søger en dygtig rengøringsassistent

Vi søger en dygtig rengøringsassistent på deltid (ca. 23-25 timer pr. uge) til rengøringsopgaven på vores skole i Middelfart. Du kommer til at indgå i et team, hvor I skal aftale arbejdsfordelingen, dække hinanden ind og hjælpe hinanden, hvis det er nødvendigt. Arbejdet foregår altid i dagtimer og i hverdage. Mødetiden bliver formentlig mellem kl. 10 og 17 og kan aftales nærmere.

Personlige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling.
  • Har overblik og kan arbejde struktureret.
  • Er kvalitetsbevidst og har faglig stolthed.
  • Kan lide elevmålgruppen.
  • Er åben og imødekommende.
  • Er fleksibel.
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Er mødestabil.
FGU Trekanten tilbyder
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab af ansatte med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der har et fælles mål om at skabe de bedste rammer for uddannelsen og den enkelte elevs udvikling, trivsel og læring.
  • Tilknytning til et fast team.
  • Et alsidigt og spændende miljø.
  • Et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant organisation. Ansøgningsfristen er den 10. august 2021. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, og vi indkalder derfor til samtaler løbende. Din ansøgning skal sendes via Jobindex med vedhæftning af CV og gerne relevante papirer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Anja Klastrup.

Vi holder lukket i sommerferien fra den 3. juli til og med den 1. august.

{{item.name}}

{{location.name}}

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk