Vi søger en ordblinde- og dsa/danskunderviser

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en ny uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

Er du en kompetent ordblinde- og dsa/danskunderviser?

Da vores dygtige dansk og OBU underviser har fået nyt job, søger vi en kompetent og dedikeret medarbejder, der har erfaring med dansk-, dsa og ordblindeundervisning. Dit primære arbejdssted bliver på vores skole i Middelfart, hvor du kommer til at undervise i disse fag. Vi søger en medarbejder, der brænder for helhedsorienteret, tværfaglig og praksisnær undervisning med netop FGU-målgruppen.

Dine kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning og kendskab til FGU-målgruppen. Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med og uddannelse i ordblindeundervisning, dansk & dsa
  • har lyst til at arbejde med undervisning af elever i FGU-målgruppen
  • kan samarbejde med elevernes øvrige undervisere om at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning, hvor der er samspil mellem praktisk arbejde og undervisning
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Middelfart Kommune
  • kan samarbejde med kollegaerne på hele skolen og resten af FGU Trekanten
  • har lyst til at indgå i udviklingsprojekter inden for dit faglige felt
  • formår at indgå i fælles undervisningsforløb med andre undervisere
  • er udviklingsorienteret og trives med at have en foranderlig hverdag
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv
FGU Trekanten tilbyder

På skolen i Middelfart bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst, dedikeret og dygtigt med at levere den bedste undervisning til FGU-eleverne.

Vi tilbyder desuden:

  • et stærkt tværfagligt fællesskab af undervisere med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
  • tilknytning til underviserteams på skolen
  • et spændende og bredt fagligt udbud
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • formel uddannelse til alle ansatte
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet, og på basis af din baggrund og erfaring. Vi afholder løbende samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest mulig, dog senest den 1. august 2022. Din ansøgning skal sendes elektronisk med vedhæftning af CV og eksamenspapirer til Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anja Klastrup.

{{item.name}}

{{location.name}}

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk