Vi søger dedikeret ordblindeunderviser til Middelfart og Fredericia

På FGU Trekanten har ordblindeundervisning stor værdi, og derfor søger vi en kompetent og dedikeret medarbejder, der enten er uddannet ordblindeunderviser eller har erfaring med ordblindeundervisning. Du må også gerne have kompetencer til at undervise i dansk. Hos os kan du være med til at udvikle undervisningens indhold og metode i samarbejde med ledelse og kollegaer. Dit arbejdssted bliver på vores skoler i Middelfart og Fredericia.

Dine kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du har kendskab til FGU-målgruppen. Vi søger nemlig en medarbejder, der brænder for helhedsorienteret undervisning af FGU-målgruppen. Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet ordblindeunderviser eller har erfaring med ordblinde- og danskundervisning
  • kan samarbejde med elevernes øvrige undervisere om at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning, hvor der er samspil mellem praktisk arbejde og undervisning
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Middelfart Kommune og Fredericia Kommune
  • kan samarbejde med kollegaer på tværs af bæltet og resten af FGU Trekanten
  • har lyst til at indgå i udviklingsprojekter inden for dit faglige felt
  • formår at indgå i fælles undervisningsforløb med andre undervisere
  • er udviklingsorienteret og trives med at have en foranderlig hverdag
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv
FGU Trekanten tilbyder

På skolerne i Middelfart og Fredericia bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst, dedikeret og dygtigt med at levere den bedste undervisning til FGU-eleverne. Vi vægter sparring og samarbejde omrking ordblindeundervisning hos dine kollegaer højt, så ordblindevenlig undervisning kan praktiseres i alle fag. Vi tilbyder desuden:

  • mulighed for efteruddannelse inden for området
  • et stærkt tværfagligt fællesskab af undervisere med mange forskellige baggrunde
  • tilknytning til underviserteams på skolerne
  • et spændende og bredt fagligt udbud
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • formel uddannelse til alle ansatte
  • frie rammer til selv at planlægge din hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet, og på basis af din baggrund og erfaring. Ansøgningsfrist er onsdag d. 10. august. Vi holder førstesamtaler tirsdag d. 16. august og andensamtaler fredag d. 19. august. Din ansøgning skal sendes elektronisk med vedhæftning af CV og eksamenspapirer til Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anja Klastrup.

Om FGU Trekanten

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

{{item.name}}

{{location.name}}

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk