Vi søger dedikeret ordblindeunderviser til Grindsted og Vejle 

På FGU Trekanten har ordblindevenlig undervisning stor værdi, og derfor søger vi en kompetent og dedikeret medarbejder, der har erfaring med ordblindeundervisning. Hos os kan du være med til at udvikle undervisningens indhold og metode i samarbejde med ledelse og kollegaer. Dit arbejdssted bliver på vores skoler i Grindsted og Vejle.

Dine kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du har kendskab til FGU-målgruppen. Vi søger nemlig en medarbejder, der brænder for helhedsorienteret undervisning af FGU-målgruppen. Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring med ordblindeundervisning eller er i gang med at uddanne dig til ordblindeunderviser
  • kan samarbejde med elevernes øvrige undervisere om at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning, hvor der er samspil mellem praktisk arbejde og undervisning
  • kan samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Billund Kommune og Vejle Kommune
  • kan samarbejde med kollegaer på tværs af FGU Trekanten
  • har lyst til at indgå i udviklingsprojekter inden for dit faglige felt
  • formår at indgå i fælles undervisningsforløb med andre undervisere
  • er udviklingsorienteret og trives med at have en foranderlig hverdag
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv 
FGU Trekanten tilbyder

På vores skoler bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst, dedikeret og dygtigt med at levere den bedste undervisning til FGU-eleverne. Vi vægter sparring og samarbejde omkring ordblindeundervisning hos dine kollegaer højt, så ordblindevenlig undervisning kan praktiseres i alle fag. Vi tilbyder desuden:

  • mulighed for efteruddannelse inden for området
  • et stærkt tværfagligt fællesskab af undervisere med mange forskellige baggrunde
  • tilknytning til underviserteams på skolerne
  • et spændende og bredt fagligt udbud
  • et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • formel uddannelse til alle ansatte
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet, og på basis af din baggrund og erfaring. Ansøgningsfrist er fredag d. 14. oktober. Samtaler vil blive afholdt i uge 43. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Din ansøgning skal sendes elektronisk med vedhæftning af CV og eksamenspapirer til Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Per Jensen.

Om FGU Trekanten

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

{{item.name}}

{{location.name}}

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk