Vi søger underviser til værkstedet Metal i Vejle

Kan du være rollemodel og et vendepunkt for de unge, der søger efter at finde deres vej i livet, og måske er faret vild undervejs? Brænder du for at formidle dit fag til unge og samtidig knytte relation til dem på en måde, der skaber både værdi og tilknytning? Så læs med her.

Vi søger en ny underviser til vores værksted Metal på Sandagervej i Vejle. Her skal du undervise værkstedets elever i arbejdet med metal og i faget PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Som underviser skal du desuden være kontaktlærer og vejleder for eleverne på værkstedet. Derfor er det vigtigt, at du kan lide at arbejde med unge mennesker og ser din relation til dem som afgørende i forhold til at kunne løfte eleverne videre på deres vej imod uddannelse eller job.

Vi arbejder i teams og planlægger undervisningen sammen, enten for alle teamets elever eller sammen med dansk- og matematikunderviserne. I opstartsfasen får du støtte af og tæt sparring med nuværende kollegaer.

På Sandagervej arbejder vi professionelt sammen ved at være loyale over for vores fælles beslutninger samt have fokus på udvikling af vores samarbejde og vores arbejde med elevernes læring. Vi behandler hinanden ordentligt, taler pænt til hinanden og hjælper hinanden. Vi lægger vægt på positiv energi og godt humør.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har praktisk erfaring som smed, og det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring. Desuden forestiller vi os, at du:

  • er uddannet smed
  • har tålmodighed og lyst til at arbejde med unge mennesker
  • vil vise vejen for den enkelte unge, så den unge bliver klar til uddannelse eller job
  • er indstillet på at samarbejde i teams med kollegaer
  • kan formulere dig både på skrift og i tale
FGU Trekanten tilbyder
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab af undervisere med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der har et fælles mål om at skabe de bedste rammer for den enkelte elevs udvikling, trivsel og læring
  • Et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • Formel uddannelse af alle ansatte
  • Frie rammer til selv at planlægge din hverdag og med mulighed for at sætte dit eget præg på værkstedet
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales med basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og på basis af din baggrund og erfaring. Ansøgningsfristen er den 29. marts 2023. Samtaler afholdes den 13. april og den 19. april. Vi ønsker stillingen besat 1. juni. Din ansøgning skal sendes elektronisk med vedhæftning af CV og eksamenspapirer via Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Helle Korgaard.

Du kan læse mere om FGU Trekanten på vores sociale medier (@FGUTrekanten).

Om FGU Trekanten

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten blev etableret den 1. august 2019 og har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

{{item.name}}

{{location.name}}

Middelfart03

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk