Faglærer til Forsvar & beredskab på FGU Trekanten i Vejle

Vil du være med til at forberede FGU-elever til brand-, rednings-, forsvars- og civile beredskabsuddannelser?

Til februar 2026 åbner FGU Trekanten et nyt undervisningstilbud på vores skole på Boulevarden i Vejle; Forsvar & beredskab. Holdet skal bidrage til at styrke rekrutteringen i forsvars- og beredskabssektoren ved at give unge den nødvendige forberedelse til at søge ind på brand-, rednings-, forsvars- og civile beredskabsuddannelser. Vi søger nu en lærer til at undervise på holdet.

Som lærer skal du hjælpe eleverne med at udvikle deres fysiske og personlige robusthed. Du skal tilrettelægge undervisningsforløb med fokus på at udvikle eleverne i autentiske rammer, hvor undervisningen veksler mellem fysisk og mental træning. Undervisningen skal bl.a. indeholde førstehjælp og praktiske øvelser i samarbejde med lokale aktører. Ambitionen er, at eleverne på sigt kan komme i praktik for at afprøve uddannelse og arbejde inden for forsvar og beredskab.

Dit primære arbejdssted bliver på Boulevarden i Vejle, og du refererer til skolens uddannelseschef.

Hvem er du?

Vi forventer, at du er motiveret af FGU-målgruppen og ønsker at gøre eleverne kompetente til at komme videre i uddannelse eller job. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en uddannelsesbaggrund og erfaring inden for forsvar- eller beredskabsområdet
  • har erfaring med undervisning
  • formår at skabe gode relationer med både elever, kolleger og samarbejdspartnere
  • er fleksibel, udviklingsorienteret, robust og trives i en foranderlig hverdag
  • er løsningsorienteret og kreativ i din tilgang til undervisning
  • har en positiv indstilling og deltager aktivt i skolens sociale liv
Tværfagligt fællesskab og frie rammer

På FGU Trekanten bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og udvikling går hånd i hånd. På vores skoler møder du kollegaer, der hver dag arbejder ambitiøst for at skabe de bedst mulige rammer for vores elever – og som samtidig værner om et trygt, åbent og inkluderende arbejdsmiljø. Hos FGU Trekanten er der gode muligheder for at udvikle dine kompetencer og deltage i relevante kurser og efteruddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales på basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og i forhold til din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfrist er 22. januar 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes 26. og 28. januar. Vi ønsker, at stillingen tiltrædes hurtigst muligt. Din ansøgning skal sendes via Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Torben Palle Nielsen.

{{item.name}}

{{location.name}}

{{selectedPerson.name}}
  • {{location.name}}
11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.