Nyhed - 09 december 2025

FGU Trekanten klæder unge på til uddannelse inden for forsvar og beredskab

Til februar 2026 åbner FGU Trekanten et nyt undervisningstilbud  skolen i Vejle. Tilbuddet skal give de unge den nødvendige forberedelse til brand-, rednings-, forsvars- og civile beredskabsuddannelser. 

FGU Trekanten klæder unge på til uddannelse inden for forsvar og beredskab

FGU Trekanten bakker op om ministeriets ønske om at bidrage aktivt til det danske beredskab og etablerer fra februar 2026 et nyt uddannelsestilbud, Forsvar & beredskab, i Vejle. Her får unge mulighed for at udvikle deres fysiske og personlige robusthed, mens de bliver klædt på til at søge videre mod forsvarsuddannelser, brand- og redningsuddannelser samt det civile beredskab. Dermed bidrager tilbuddet til at styrke rekrutteringen i forsvars- og beredskabssektoren. 

For FGU Trekanten handler initiativet dog ikke kun om at imødekomme et samfundsbehov, men også om at tilbyde et undervisningsforløb, som giver mening for netop deres elever. 

“Tilbuddet rammer lige ind i FGU’s styrke. Mange af vores elever trives bedst, når de lærer gennem praksis og oplever, at det, de gør, har en reel betydning. På Forsvar & beredskab får eleverne lov til at bruge kroppen, tage ansvar og arbejde sammen – samtidig med at de bidrager til et vigtigt samfundsformål,” fortæller Leif Rye Hauerslev, der er direktør for FGU Trekanten.  

Praksisnær undervisning i autentiske rammer

Udviklingen af tilbuddet varetages af Jens Kristensen, som har en bachelor i idræt, en tidligere karriere i Forsvaret samt erfaring som afdelingsleder og underviser hos DGI Huset. Han skal udvikle rammerne for undervisningen,  teori og praksis hænger tæt sammen – og eleverne får mulighed for at lære og arbejde i autentiske rammer. 

“Jeg ser frem til at være med til at udvikle undervisningen til Forsvar & beredskab, så eleverne finder ud af, at de kan mere, end de tror. Undervisningen skal lære dem at samarbejde, tage ansvar og håndtere pressede situationer – samtidig med at deres fysiske niveau og selvtillid styrkes,” fortæller Jens Kristensen, som er ansat pr. 1. december til at udvikle tilbuddet Forsvar & beredskab i Vejle. 

Undervisningen vil veksle mellem fysisk og mental træning, førstehjælp samt praktiske øvelser i samarbejde med lokale aktører. Ambitionen er, at eleverne på sigt kan komme i praktik for at afprøve uddannelse og arbejde inden for forsvar og beredskab.   

Det nye tilbud er en del af et landsdækkende forsøg, som Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat for at styrke rekrutteringen til beredskab og forsvar blandt unge.  

 

Artiklen er slut

Læs flere spændende artikler i vores nyhedsarkiv

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.