Elevtrivsel

Vi arbejder målrettet med trivsel, fællesskab og mental sundhed. Vi ved, at trivsel er vigtig forudsætning for læring og motivation. Vi skaber trygge læringsmiljøer, hvor eleverne oplever at høre til og at blive set. 

En indsats for mental sundhed

ABC for mental sundhed er en indsats, der arbejder med at styrke mental sundhed gennem fællesskab, aktivitet og meningsfulde oplevelser på skolen. ABC står for:

  • Gør noget aktivt
  • Gør noget sammen
  • Gør noget meningsfuldt

Siden FGU’s opstart i 2019 har vi arbejdet med ABC for mental sundhed som en naturlig del af hverdagen på vores skoler. Målet er at styrke elevernes trivsel gennem fællesskabende aktiviteter. 

Aktiviteterne indgår bl.a. i skolestarten og den gode velkomst til nye elever. Gennem et regionsprojekt har vi udviklet materialer og aktiviteter, som klasserne kan bruge til at arbejde med fællesskab, trivsel og forståelsen af mental sundhed.

Elevtrivselsmåling

Elevtrivsel er helt afgørende for os og meget vigtig for vores elevers motivation for at fortsætte i uddannelse eller job.

Vi følger løbende elevtrivslen ved årligt at gennemføre en trivselsmåling i perioden fra den 1. november til den 31. december.

Elevernes trivsel måles på fem overordnede områder: baggrund, faglig og social trivsel, sociale relationer, læringsmiljø samt fysiske rammer (praktik er også et område for EGU-elever). Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der udvikler spørgsmålene, og det er Styrelsen for It og Læring, der leverer resultaterne af trivselsmålingerne.

Resultat af elevtrivselsmåling 2020

Resultat af elevtrivselsmåling 2021

Resultat af elevtrivselsmåling 2022

Resultat af elevtrivselsmåling 2023

Resultat af elevtrivselsmåling 2024

Resultat af elevtrivselsmåling 2025

Undervisningsmiljøvurdering

Vi laver minimum hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering på vores skoler, hvor eleverne besvarer en række spørgsmål vedrørende psykisk og fysisk undervisningsmiljø, læringsmiljø, sikkerhed, mobning, trusler, chikane og diskrimination. Dette skal være med til at sikre, at FGU Trekanten tilbyder undervisning i et trygt miljø.

Se resultaterne for undersøgelsen i 2025 her

Se resultaterne for undersøgelsen i 2022 her

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.