Sådan bliver du elev på FGU Trekanten

FGU Trekanten er for dig, der er mellem 15 og 25 år og endnu ikke er klar til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Ingen adgangskrav

Der er ingen adgangskrav for at komme ind på FGU. Men for at blive elev skal du først snakke med din UU vejleder. I fællesskab skal I finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud for dig.

Afprøv FGU

Hvis du ikke helt ved, om FGU er det rigtige for dig – eller hvis du er i tvivl om, hvilket spor eller værksted du skal vælge – kan du afprøve uddannelsen i to uger. Det kaldes for et afsøgningsforløb. Hvis det lyder som noget for dig, skal du kontakte din UU vejleder.

Optagelse

På FGU er der løbende optag. Det vil sige, at du kan begynde, når du er klar. Din studiestart aftales med din UU vejleder og vejlederen på den skole, du optages på.

FGU Trekantens vejledere

Hvis du har brug for information eller vejledning i forhold til en eventuel opstart på FGU Trekanten, er du velkommen til at kontakte vejlederen på den skole, du gerne vil gå på.

{{item.name}}

{{location.name}}

{{selectedPerson.name}}
  • {{location.name}}

Kontakt en UU vejleder

Hvis FGU Trekanten lyder som noget for dig, kan du kontakte din UU vejleder i din kommune. Hvis du er i tvivl om, hvem din UU vejleder er, kan du finde vedkommende på minvejleder.dk
Luk