Administrativ medarbejder til Vejle 

Brænder du for administration og økonomi – og vil du være med til at gøre en forskel for unge mennesker? 

FGU Trekanten søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder med flair for økonomi til vores skole på Boulevarden i Vejle. Stillingen er nyoprettet og byder på en bred vifte af opgaver i et spændende og udviklingsorienteret uddannelsesmiljø. 

Du vil komme til at beskæftige dig med et bredt udsnit af opgaver i forbindelse med studieadministration på en uddannelsesinstitution. Derfor er det vigtigt, at du ser en ære i at være imødekommende og løsningsorienteret, ligesom du kan håndtere afbrydelser i arbejdet med et smil. Opgaverne er både relateret til elever, forældre, lærere, ledere og samarbejdspartnere. 

Om stillingen

Du bliver en del af et velfungerende administrativt team og får ansvar for både generelle administrative opgaver og opgaver, hvor det vil være en fordel med interesse og forståelse på økonomi.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Dagligt arbejde med økonomi og bogføring 
  • Fakturahåndtering og -afstemning
  • Elevadministration og kontakt med elever og forældre 
  • Diverse ad hoc-opgaver i administrationen 
  • Evt. lønrelaterede opgaver
Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant administrativ uddannelse – gerne med erfaring inden for økonomi 
  • Er struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket 
  • Har erfaring med Excel og gerne kendskab til statens IT-systemer (fx Navision Stat, IndFak)
  • Er serviceminded, imødekommende og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader
  • Har lyst til at være en del af en organisation i udvikling 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med elevadministration og har kendskab til Studie+.

FGU Trekanten tilbyder

På skolen i Vejle bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle arbejder ambitiøst for at levere et godt undervisningstilbud til vores elever. Du kan forvente:

  • En spændende og alsidig stilling i en institution med stor samfundsmæssig betydning 
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og høj trivsel 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • En arbejdsplads i vækst, hvor du får mulighed for at præge dine egne opgaver 
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid (eller efter aftale) med tiltrædelse den 4. august 2025.

Aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) (Modt.nr. 033-19) og de hertil indgående lokalaftaler.

Ansøgningsfrist er d. 18. juni 2025. Send din ansøgning med CV og relevante bilag via Jobindex. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og administrationsleder Anne-Mette Nørbo Jensen.

{{item.name}}

{{location.name}}

11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.