Faglærer til Teknologi, mekanik og metal på FGU-skole i Vejle

Kan du kombinere håndværkstraditioner med moderne teknologier? Og har du lyst til at formidle til unge mennesker, der har brug for retning?

Da vores dygtige faglærer har søgt nye udfordringer, søger vi en kompetent kandidat til vores Teknologi-værksted på Sandagervej i Vejle. Her skal du undervise eleverne på produktionsgrunduddannelsen (PGU) i teknologi, mekanik, metal og i faget PASE.

Vi er i gang med at omstrukturere værkstedets indhold og fysiske rammer, og du får stor indflydelse på udviklingen af begge dele.

Du bliver også kontaktlærer og vejleder for eleverne, og derfor er det vigtigt, at du brænder for at arbejde med unge mennesker og kan formidle dit fag til dem. Derudover har du ansvaret for værkstedets lærlinge, og du skal derfor kunne tilrettelægge opgaver, der imødekommer de faglige krav for lærlinge.

Vi arbejder på at udvikle et tæt samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler, så alle vores elever har mulighed for at komme i praktik og besøge lokale uddannelser. Du kommer til at skulle gøre eleverne klar til disse forløb og lave aftaler med samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har praktisk erfaring inden for fagområdet. Det kan f.eks. være som automekaniker, smed, industritekniker eller med en teknologisk akademi- eller professionsuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har undervisningserfaring, men du vil også få tilbudt efteruddannelse på dette felt. Vi forestiller os desuden, at du:

  • har tålmodighed og lyst til at arbejde med unge mennesker
  • vil vise vejen for den enkelte unge, så den unge bliver klar til uddannelse eller job
  • er indstillet på at samarbejde i teams med kollegaer
  • besidder humor og deltager aktivt i skolens sociale liv.
FGU Trekanten tilbyder

Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder ambitiøst og dedikeret for at levere den bedste undervisning. Vi planlægger undervisningen sammen i teams og vægter kollegial sparring og samarbejde højt. Vi tilbyder desuden:

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab og netværk
  • Et spændende og bredt fagligt udbud
  • Et godt socialt miljø, hvor trivsel har høj prioritet
  • Mulighed for uddannelse
  • Frie rammer til selv at planlægge din hverdag og med mulighed for at sætte dit eget præg på værkstedet.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn aftales med basis af overenskomst med Uddannelsesforbundet og på basis af din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfristen er den 25. juni. Samtaler afholdes den 28. juni og den 1. juli. Vi ønsker stillingen besat 1. september. Din ansøgning skal sendes via Jobindex.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens uddannelseschef, Helle Korgaard.

{{item.name}}

{{location.name}}

{{selectedPerson.name}}
  • {{location.name}}
11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk

Find det hold, der passer dig

Holdbeskrivelsen laves af en chatbot, som kan være upræcis. Følg link for præcis beskrivelse. Chatbotten husker ikke dialogen. Så hver gang du skriver noget, startes en ny forespørgsel.