Lærere til nyt vikarkorps

Bliv en del af en spændende skoleverden, og prøv dine gode idéer af

Vil du skabe relationer og lære fra dig? Som vikar på FGU får du fingrene godt ned i det praktiske arbejde og får mulighed for at hjælpe vores unge med at finde vej i uddannelse og job.

Vi er en stor institution, der løbende har brug for forstærkninger, når vores lærere skal på barsel, på efteruddannelse eller noget helt tredje. Derfor søger vi lærervikarer til vores FGU-skoler i Vejle, Fredericia, Middelfart og Grindsted. Som vikar skal du undervise på én eller flere af vores skoler i dansk, matematik, samfundsfag, engelsk eller naturfag. Måske har du en erhvervsfaglig baggrund og kan undervise i emner inden for dit fagfelt som murer, tømrer, mekaniker, grafiker eller noget helt andet. Det kan både være faste tidspunkter hver uge og sammenhængende perioder. Det praktiske finder vi ud af sammen. Det vil være en stor hjælp, hvis du i din ansøgning skriver, hvilke skoler du har mulighed for at arbejde på.

Hvem er du?

Vi bliver glade, hvis du:

  • er lærerstuderende, pensioneret lærer eller noget helt tredje med baggrund i lærerfaget
  • kan undervise i dansk, matematik, samfundsfag, engelsk eller naturfag
  • kan undervise i andre relevante fag som design, håndværk, IT – måske har du en relevant erhvervsuddannelse
  • tør prøve dine idéer af i praksis
  • har lyst til at arbejde med unge i FGU-målgruppen
  • har lyst til at undervise helhedsorienteret, hvor der er samspil mellem praksis og teori
Et meningsfuldt arbejde, der styrker dit netværk

Samarbejde med fantastiske kollegaer og potentielt mulighed for ansættelse efter endt vikariat. Lyder det som noget for dig? Så se her, hvad vi ellers kan tilbyde:

  • et stærkt netværk af kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • mulighed for sparring med andre lærere
  • betalt pause og mulighed for frokostordning
  • frihed til at planlægge forberedelsestid
  • masser af viden, erfaring og indblik i FGU
  • mulighed for at afprøve dine idéer
Vil du være med?

Som vikar er du timelønnet og får en løn på 191,81 kroner i timen efter aftale med Uddannelsesforbundet.

Vi har ingen ansøgningsfrist, da vi søger vikarer løbende. Din ansøgning skal sendes til anj@fgutrekanten.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR Anne-Mette Nørbo Jensen.

Du vil blive kontaktet umiddelbart efter, vi har modtaget din ansøgning. Din ansøgning vil blive opbevaret i seks måneder og slettes efter de gældende GDPR-regler.

Hvem er vi?

FGU (den forberedende grunduddannelse) er en uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give vores unge kompetencer og motivation til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller at få et job. FGU Trekanten har fem skoler fordelt mellem Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Billund Kommune.

Du kan læse mere om FGU Trekanten på vores sociale medier (@FGUTrekanten).

{{item.name}}

{{location.name}}

11797 FGU Trekanten Afslutning Sandagervej 069 Kopi

Lyder FGU som noget for dig?

Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler

Luk