FGU Virtuel
FGU Virtuel er for dig, der har udfordringer ved at møde fysisk ind på en skole, men som virkelig gerne vil lære det. På holdet har vi både et virtuelt klasseværelse på Teams og et fysisk lokale på skolen.
Du kommer til at deltage i virtuel undervisning, og du får faste hjemmebesøg af din underviser, så i lærer hinanden at kende i dine trygge rammer. På længere sigt vil der være aktiviteter på skolen, hvor du skal mødes med din underviser og andre unge fra dit hold.
Din skoledag
Din skoledag kommer ikke til at være styret af fag, men af emner, der er vigtige for, at du kan udvikle dig hen mod dine personlige mål. Vi kommer blandt andet til at have fokus på de udfordringer, der kan være ved at have en skolegang på en fysisk skole.
Nogle dage vil der være undervisning i fag som dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære).
Forløbet
Du er elev på FGU Virtuel i cirka et halvt år. Herefter skal det være et realistisk mål, at du bliver elev på vores fysiske skole eller en anden ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at du er motiveret og har lyst til at være aktiv i undervisningen.
Mød holdets underviser
- {{location.name}}

Lyder FGU som noget for dig?
Her kan du læse om, hvordan du bliver elev, og hvordan du kommer på rundvisning på en af vores skoler